- Videoer
- Forløb
- Temaer
- Livestream
- Undervisere
- SHOP - spar 25%
- Prøv gratis
-
Log ind
Log ind med email
13 videoer 5 timer 17 minutter
Vægten: 23/9-22/10:
Vi træder ind i Vægtens sæson på dagen for efterårsjævndøgn. Dagen og natten er lige lang, lyset og mørket danser tæt og fylder lige meget. Der er altså tale om en overgangsfase i Vægtens sæson. Efterårets farver er klare og smukke - naturen viser sig fra sin smukkeste side lige inden forfaldet.
Brug denne sæson på at tage lyset og alle de smukke farver ind. Vægten er æstetikeren over dem alle, og det er ikke en tilfældighed, at naturen ligner noget fra et guldaldermaleri på denne tid. Vægten forstår at påskønne løvfaldet, som ingen anden.
Ifølge ayurvedisk visdom er Vata dosha på spil i denne overgangstid, hvor luften bliver koldere og mere tør. Det vil derfor være en god idé at balancere Vata doshaen i din yogapraksis, så du kan styrke dit immunforsvar og bevare kroppen smidig og stærk, så den er klar til at træde ind i vinteren. Vægten korresponderer kropsligt med nyrerne og lænden, så disse områder vil være gode at styrke i denne tid.
Vægten er et entusiastisk og socialt lufttegn, som elsker selskab, venskaber og romantisk kærlighed. Det er diplomaten, der forstår sig på retfærdighed, balance og harmoni og det er en ægte fredelig kriger, der kan mægle mellem enhver uenighed og ønsker at bringe balance, ro og fred til omgivelserne.
Til gengæld kan Vægten godt selv komme til at være meget oppe i hovedet, fordi der er tale om et intellektuelt lufttegn, hvis tanker sjældent står stille. Derfor kan det være meget godt at have fokus på at slippe bekymringer og komme ud af hovedet og ned i kroppen, måske ved at dedikere din praksis til mere meditation og mindfulness.
Hvem kan være med?
Forløbet er til dig, Vægt eller ej, der er nysgerrig på astrologi og yoga, og som ønsker at dykke ned i energierne, som denne sæson byder på. De første 9 videoer i forløbet er nøje udvalgte Vægt-praksisser, der kan bruges til at booste de energier, som karakteriserer denne sæson, mens de sidste 5 videoer hjælper med at balancere Vægt-energien, hvis den bliver for dominerende.
Sådan gør du:
Vælg de booster- eller balancevideoer nedenfor, som taler til dig, afhængigt af om du har brug for at få boostet eller balanceret energien i denne sæson.
Boostervideoer:
Balancevideoer:
For at få adgang til dette forløb skal du være logget ind med en aktiv bruger.
Opret dig nu, og prøv 7 dage gratis.
– herefter 129 kr/md. Opsig når som helst.