Hvis du oplever at din video loader i lang tid under afspilning, er det sikkert fordi din internetforbindelse ikke kan understøtte afspilningen af den valgte videos kvalitet. Skift til "Auto" i nederste højre hjørne, hvor der står ”HD”, hvis den er tilgængelig. Dette vil gøre det muligt for videoen at vælge den bedste kvalitet som videofilen kan streames i. Hvis "Auto" ikke er tilgængelig, skift da til en af de lavere muligheder for kvalitet.
Udover dette kan du prøve følgende:
1. Prøv at lade videoen ”loade” inden du trykker play.
2. Prøv at lukke ekstra browsere, faner eller andre programmer, der kan bruge din båndbredde. Dette kan godt gøre en stor forskel.
3. Prøv at skifte browser. Hvis du bruger Explorer eller Firefox, så prøv f.eks. Chrome.
4. Sørg for altid at bruge den nyeste version af din browser. Hvis ikke du bruger Google Chrome, så sørg for, at du har installeret den nyeste verison af Flash i din browser. Den downloades gratis og nemt her.
5. Tjek om du også oplever lack på en anden device end du plejer at bruge. En problematik kan være hvis computer eller tablet mangler frigørelse af diskplads eller diskoptimering.
6. Test din internethastighed. Det kan du gøre nemt her: www.it-borger.dk/verktojer/bredbaandsmaaleren . Test evt. med det samme og skriv resultatet ned og test igen hvis du oplever lack og sammenlign de 2 tests.
7. Tjek om det hjælper at afbryde netværksforbindelse/wi-fi på andre computere/smartphones/tablets i din husstand. Smartphones og tablets starter gerne automatisk med at sikkerhedskopiere til clouden, når de står og oplader. Dette reducere internethastigheden betydeligt, især hvis flere enheder arbejde på samme tid.
8. Hjælper intet af ovenstående, anbefaler vi, at du genstarter din computer og måske endda din router / WiFi-box.
9. Hvis du stadig ikke har held med at få videoerne til at afspille problemfrit, anbefaler vi, at du tager direkte kontakt til Vimeo, som er den platform, vores videoer afspilles fra. Problemer med afspilningen sker typisk af vidt forskellige årsager afhængigt af enheden, der afspilles fra. Vimeo kan hjælpe med at finde en løsning på den specifikke problemstilling og kan kontaktes direkte her.