Mange af os kan opleve at føle os fastlåste, stive eller spændte – især efter meget stillesiddende arbejde. Det sætter sig ofte i nakke og skuldre, i ryg og lænd samt i hofter og psoas, hvor kroppen gradvist mister sin naturlige frihed og bevægelighed.
Med særligt fokus på de områder, der ofte påvirkes af en “kontorkrop”, arbejder vi nænsomt med at bevæge os fri – ud af det, der føles fastlåst, og ind i mere plads, lethed og flow i både krop og sind.
Tænk det som en indre oprydning: Når vi giver slip på det, vi ikke længere har brug for, skaber vi plads til noget nyt – eller blot til at være mere til stede i det, der allerede er. Gennem de 12 dage inviteres du til at mærke, hvordan kroppen gradvist kan åbne sig, så du kan trække vejret friere, sænke skuldrene og føle dig lettere.
Hvem kan være med?
Alle kan være med – uanset erfaring. Du har frihed til at gå ind og ud af stillingerne og tilpasse praksissen til dit niveau.
Sådan gør du:
Lav en video om dagen i den angivne rækkefølge i 12 dage. Opbygningen af videoerne er:
Dag 1: Nakke/skuldre
Dag 2: Hofter
Dag 3: All-round, dynamisk praksis
Dag 4: Lænd/Ryg
Dag 5: Meditation
Dag 6: All-round, dynamisk praksis
Dag 7: Nakke/skuldre
Dag 8: Hofter
Dag 9: All-round, dynamisk praksis
Dag 10: Lænd/Ryg
Dag 11: Meditation
Dag 12: All-round, dynamisk praksis