- Videoer
- Forløb
- Temaer
- Livestream
- Undervisere
- SHOP - spar 25%
- Prøv gratis
-
Log ind
Log ind med email
Yoga er en praksis, der ikke kun er forbeholdt kvinder – faktisk ser vi en stigning i antal mænd, der dyrker yoga. Yoga er nemlig gavnligt for mennesker i alle køn og aldre – kvinder som mænd.
Yoga handler om at opbygge styrke, fleksibilitet og balance i kroppen, reducere stress og forbedre mentalt velvære. Mænd, ligesom kvinder, kan nyde de fysiske og mentale fordele ved yoga, uanset om de ønsker at forbedre deres sportspræstationer, mindske stress i en travl hverdag eller arbejde på deres generelle sundhed og velvære.
Hos YogaStream kan du finde yogaforløb og yogavideoer målrettet til mænd. Her er der fokus på yogastillinger, der styrker og smidiggør muskler og led. Derudover er der fokus på dyb afspænding og forbedret koncentration gennem åndedrætsøvelser og meditation.
Så uanset om du er mand eller kvinde, ung eller gammel, er der plads til dig hos YogaStream. Yoga er en alsidig praksis, der kan tilpasses individuelle behov og mål og for alle, der ønsker at prioritere sit mentale og fysiske helbred.
Yoga for mænd kan hjælpe med at skabe en sundere, mere afbalanceret livsstil. Det er en investering i langvarig sundhed og velvære. Her er nogle af de fordele mænd har ved at dyrke yoga:
Øget fleksibilitet: Mænd har ofte tendens til stive muskler og led sammenlignet med kvinder. Med yoga træner du din smidighed gennem diverse strækøvelser, der øger bevægelsesområdet i led og muskler.
Styrke og skadesforebyggelse: Dynamisk yoga opbygger muskelmasse og giver øget udholdenhed, som blandt andet forbedrer kropsholdningen og reducerer risikoen for skader.
Stressreduktion og forbedret søvn: Yoga er stressreducerende og søvnfremmende. Åndedrætsøvelser, meditation og afspændingsteknikker kan hjælpe med at regulere stresshormoner og øge følelsen af ro og velvære.
Bedre kropsbevidsthed: Yoga lærer mænd at forbinde sig til kroppen på en dybere måde. Dette kan hjælpe med at identificere og advare om ubalancer i kroppen og øge bevidstheden om kropsholdning og bevægelsesmønstre.
Her får du fire effektive yogaøvelser, der er specielt gavnlige for mænd:
1. Båden
Sid med benene strakt fremad. Bøj knæene og løft dine fødder fra gulvet ca. 45° med gulvet. Balancer din vægt på sædeknuderne. Stræk armene frem. Øvelsen styrker kernemuskulaturen og balancen.
2. Kriger 1
Tag et stort skridt tilbage med det ene ben, og bøj det forreste knæ. Stræk armene i vejret langs ørerne og send skuldrene nedad. Hold stillingen og skift ben. Øvelsen styrker ben, baller og ryg og skaber plads, hvor det ofte er tiltrængt hos mænd – i hofterne.
3. Kobraen
Læg på maven med håndfladerne under skuldrene. Stræk benene og løft brystet op ved at bruge rygmusklerne. Mærk strækket på forsiden af brystet.
4. Siddende foroverbøjning
Sid med udstrakte, samlede ben. Læg et tæppe under dine sædeknuder, så ryggen bliver lang og lige. Stræk armene over hovedet og fold forover. Grib med hænderne hvor du kan, og send panden mod dine ben. Denne stilling er fantastisk for mænd med stive hofter og haser.