Fia er et meget kærligt og omsorgsfuldt menneske, og det kommer tydeligt til udtryk i hendes undervisning, hvor hun med sin charmerende sødme guider sine elever fra stilling til stilling. Fia er yderst kompetent - det er man slet ikke i tvivl om, og hun har en lang række yogalærereuddannelser bag sig bl.a. inden for grenene Surya (flow), Chandra (blidt), Yin yoga, Hot yoga, gravidyoga og børneyoga. De mange forskellige uddannelser skinner igennem i Fias undervisning og har givet hende hendes helt egen unikke stil, som er kendetegnet ved en legende lethed kombineret med det blide fra Chandra, nærværet og pauserne fra Yin samt flow yogaens glidende overgange.
Yogaen har fulgt Fia siden hun var 20 år, og den er blevet en grundsten i hendes liv, hvor hun øver sig i at fastholde en daglig yogapraksis. Med en daglig yogapraksis og yogafilosofi som centrale holdepunkt i livet, har Fia fundet en vej, som giver hende øget fokus og nærvær - også når hun møder udfordringer på sin vej. Fia har undervist i yoga på fuld tid i over 10 år hos bl.a. HéLT, Nalini, YOSTUDIOS og Senses. Derudover afholder hun løbende workshops og tilbyder eneundervisning.
Kontakt Fia her: fiahavana@gmail.com