Styrk dit stofskifte

6 videoer 1 time 7 minutter

Lider du af for lavt stofskifte? Så er her hjælp at hente. For lavt stofskifte medfører en række symptomer, bl.a. manglende energi, vægtøgning, tågehjerne, manglende koncentration og svækket immunforsvar. I dette forløb guides du gennem en række Mediyoga-øvelser, som aktiverer din skjoldbruskkirtel og sætter gang i produktionen af dine stofskiftehormoner.

Styrk dit stofskifte tager afsæt i Mediyogaen. Mediyoga – herunder hormonyoga – er en terapeutisk yogaform udviklet på MediYoga Instituttet i Stockholm i 1990'erne. Den anvendes i dag på flere sygehuse og i private praksisser i Sverige. Det er en blid og meditativ yogaform, som kombinerer yogaøvelser, koncentrationsteknikker og meditationer bundet sammen af det lange, dybe yogiske åndedræt.

Mediyoga har en lang række helbredsmæssige fordele og er særligt velegnet til dig, der oplever hormonel ubalance, rygproblemer, kroniske smerter, forhøjet blodtryk, for lavt stofskifte, mave-/tarmproblemer, svækket immunforsvar, migræne, stress, udbrændthed og depression.

Hvem kan være med?
Dette forløb er for alle, der kæmper med for lavt stofskifte. Her kan du være med, uanset hvor meget erfaring du har på yogamåtten.

Sådan bruger du forløbet
Forløbet her er opbygget som foreskrevet i Medi- & Hormonyoga: Vi starter vores praksis med Det dybe lange åndedræt og Indtoning. Herefter går vi videre til yogaøvelserne i sekvensen Hormonyoga mod for lavt stofskifte. Vi slutter af med afspænding, meditation og udtoning.

Vi anbefaler, at du altid følger denne opbygning, når du dyrker Medi- & Hormonyoga, så du får den fulde effekt af din praksis. Lav forløbet her i sin fulde længde (det vil sige alle sekvenserne i den angivne rækkefølge) 2-3 gange om ugen for at opnå den fulde effekt. Gør det gerne til en fast ugentlig praksis. 

Forholdsregler:
Er det første gang, du dyrker Medi- & Hormonyoga, anbefaler vi, at du ser Forholdsregler i Mediyoga for det kvindelige hormonsystem samt Basisteknikker - Rodlås & Ildåndedræt, inden du går videre til de konkrete programmer i dette forløb. 

  • Har du menstruation, så undgå at lave Rodlås og Ildåndedræt – lav i stedet Det dybe lange åndedræt.
  • Er du i fertilitetsbehandling, og har du fået sat æg ind, så undgå at lave Rodlås og Ildåndedræt – lav i stedet Det dybe lange åndedræt.
  • Har du eller har du haft østrogendomineret kræft – brystkræft eller æggestokkræft – så undgå at lave øvelserne for æggestokkene.


VIDEOER I 'STYRK DIT STOFSKIFTE'

(59)
Niveau 1
Start din praksis: Det dybe lange åndedræt

15 min Medi- & Hormonyoga med Charlotte Holm

I denne video gennemgår vi 'Det dybe lange åndedræt' - et grundlæggende element i Mediyoga. Det...
(4)
Niveau 1-3
Indtoning

7 min Medi- & Hormonyoga med Charlotte Holm

Her bliver du guidet gennem indtoning - indtoning, som man altid starter med i medi- og hormonyoga....
(23)
Niveau 1
Hormonyoga mod for lavt stofskifte

30 min Medi- & Hormonyoga med Charlotte Holm

I denne video arbejder vi med hele hormonsystemet, men vi har særligt fokus på lavt stofskifte. Fo...
(56)
Niveau 1-3
Afspændende kropsscanning

15 min Meditation & Åndedræt med Charlotte Holm

Her bliver du guidet gennem en liggende afspænding og kropsscanning. 'Afspænding' indgår som et f...
(7)
Niveau 1
Balancerende åndedrætsmeditation

7 min Meditation & Åndedræt med Charlotte Holm

Denne meditation balancerer nervesystemet og forebygger og mindsker stress.
(1)
Niveau 1-3
Udtoning

7 min Medi- & Hormonyoga med Charlotte Holm

Her bliver du guidet gennem udtoning - udtoning, som man altid afslutter sin praksis med i medi- og...

Der blev ikke fundet noget på din søgning

Følg os på Instagram