I denne video løsner vi op i den øvre del af kroppen med afspændende øvelser til ryg, nakke og skuldre samt forløsende twists, som strækker sidekroppen. Vi kommer også gennem et lille flow, som nænsomt styrker ryg, baller og din kernemuskulatur. Øvelser foregår liggende og på alle fire/knælende. Klassen kan laves på alle tidspunkter af dagen, men er særlig god at bruge til at komme ned i kroppen efter en lang dag med mange gøremål.
Denne video er en del af forløbet 'Yoga hele livet', som er udviklet til dig, som kan begynde at mærke, hvordan alderen påvirker din krop. Du føler dig måske lidt stivere i kroppen, end du gjorde førhen. Du er måske begyndt at blive udfordret på balancen. Gennem forløbet løsner vi op i kroppen samtidig med, at vi styrker den blidt og nænsomt. Derudover træner vi balancen, som måske ikke er helt så god, som den var engang.