- Videoer
- Forløb
- Temaer
- Livestream
- Undervisere
- SHOP - spar 25%
- Prøv gratis
-
Log ind
Log ind med email
Smidighedstræning er perfekt til dig, der er stiv i kroppen - måske pga. løb eller som et resultat af meget stillesiddende arbejde. I smidighedstræning arbejder vi målrettet på at øge smidigheden – særligt i benene og hofterne – gennem udstrækkende stillinger.
Der er flere fordele ved at styrke sin smidighed og fleksibilitet. En god smidighed har nemlig flere sundhedsmæssige fordele:
Reduceret risiko for skader: En fleksibel krop er mindre tilbøjelig til at få skader som forstuvninger og forstrækninger.
Forbedret kropsholdning: Smidige muskler bidrager til en god kropsholdning, som igen kan mindske risikoen for smerter og ubehag. Det er særligt gavnligt for dig, der oplever stivhed i ben, hofter og ryg som følge af meget stillesiddende arbejde.
Øget mobilitet: Smidighed hjælper med at forbedre mobiliteten i led og muskler.
Forbedret cirkulation: Regelmæssig smidighedstræning kan hjælpe med at forbedre blodcirkulationen, hvilket reducerer muskelspændinger og øger iltforsyningen til muskler og væv.
Forebyggelse af aldersbetinget stivhed: Smidighedstræning kan hjælpe med at forsinke de negative virkninger af aldring på muskler og led. Dette kan forbedre livskvaliteten og bevare uafhængighed i dagligdagen.
Yoga bidrager generelt til en øget smidighed i hele kroppen. De fleste yogaklasser indeholder asanas (yogastillinger), der strækker og smidiggør kroppens store muskler og led. Det øger ikke bare fleksibiliteten, men hjælper også til at løsne spændinger og smidiggøre bindevævet.
I klassisk hatha yoga holder man typisk stillingerne – og dermed strækket – i lidt længere tid. Det hjælper stive led og spændte muskler til gradvist at blive blødere og smidigere. Endelig hjælper fokus på åndedrættet også til at spænde af og forbedre fleksibiliteten i muskler og led.
Ønsker du at opnå en mere smidig og fleksibel krop, kan du med fordel starte dagen med morgenyoga. Lav gerne den samme sekvens hver morgen. Det behøver ikke at tage mere end 15 min. Gør du det, vil du hurtigt opleve at din smidighed øges, og at du bliver stærkere og finder mere overskud i din praksis.
Du kan også arbejde mere intensivt med din smidighed med forløbet ´Smidighedstræning’. Her skal du afsætte 7-15 minutter til smidighedstræningen hver eller hveranden dag og følge videoerne i forløbet. Så vil du stille og roligt bliver mere smidig i dine ben og hofter.
Husk, at smidighedstræning kræver tålmodighed. Det kan tage flere måneder med træning hver eneste dag, før du kan komme helt ned i en split eller spagat. Mærk altid efter din krops signaler og grænser, når du strækker. Stop, hvis noget føles forkert, og husk rolige og dybe vejrtrækninger.