Dag 9 - I dag skruer vi yderligere op for intensiteten. Vi starter som altid med en blid opvarmning efterfulgt af et flow af varmende og energigivende solhilsner.
Herefter guides du gennem en sekvens af krigerstillinger, som giver styrke og udholdenhed, og som træner din balance. Derudover har krigerstillingerne også en groundende effekt.
I den sidste del af dagens praksis har vi fokus på styrke i arme og core, og du guides igennem en sekvens af planker og sideplanker, som får fat i både armmuskler og kernemuskulaturen. Hvis du har tid, så afslut din praksis med videoen 'Afspænding og savasana'.