- Videoer
- Forløb
- Temaer
- Livestream
- Undervisere
- SHOP - spar 25%
- Efterårstilbud
-
Log ind
Log ind med email
Blog
Yoga kan gøre en kæmpe forskel for din sportspræstation, uanset hvilken sportsgren du dyrker. Yoga styrker nemlig ikke bare musklerne. Det forbedrer også din mobilitet, smidighed, balance og kropsbevidsthed, og så hjælper det dig med at forebygge skader.
På trods af yogaen stigende popularitet over de seneste årtier, er der stadfg mange der tror, at yoga kun handler om smidighed og mobilitet. Men yoga er selvfølgelig meget mere end det.
Blandt andet viser flere videnskabelige undersøgelser, at yoga og meditation gør dig i stand til at performe bedre og med færre skader. Derfor har mange af verdens allerstørste atleter og sportsfolk for længst taget yogaen til sig som et supplement til deres træning. Med yoga styrker du ikke bare dine muskler. Du forbedrer også din mobilitet, smidighed, balance og kropsbevidsthed og gør din træning mere effektiv, uanset hvilken form for sport, du dyrker.
1. Øget power, hurtighed og styrke
Din power, hurtighed og styrke hænger direkte sammen med, hvordan du bruger din krop. Når kroppen er korrekt ’aligned’, kan vi bruge vores kraft og energi lagt mere effektivt, end hvis vi er ude af balance, og det har en direkte indvirkning på din overordnede performance. Uanset hvilken sport du dyrker, kan yoga hjælpe dig til en bedre alignment, hvilket vil mindske dit energitab og gøre dig i stand til at løbe hurtigere, slå hårdere, hoppe højere eller kaste mere eksplosivt.
2. Forbedret energi og udholdenhed
Yoga åbner din kropsholdning og styrker din vejrtrækning, så du får mest muligt ud at dit iltindtag, og din krop for den bedste forudsætning for at performe. Faktisk kan regelmæssig yoga hjælpe mod astma og andre luftvejssygdomme. Yoga har også vist sig at forbedre blodcirkulationen, fordøjelsen og effektiviteten af bevægelse – alt sammen noget, som giver mere energi og udholdenhed.
3. Styrket kropsbevidstehd og kropskontrol
I yoga arbejdes der i høj grad på at opnå en større kropsbevidsthed og kropskontrol - herunder balance og stabilitet. Det har ikke bare en indvirkning på dine resultater – det gør også din træning langt mere effektiv.
4. Bedre skadeforebyggelse
Enhver bevægelsentusiasts værste fjende er skader. Og her har yoga også sine fordele. Yoga hjælper dig nemlig med at forebygge sportsskader dels ved at smidiggøre dine led og sener og dels ved at styrke din mobilitet og kropsbevidsthed.
5. Skarpere fokus
Endelig (og måske vigtigst af alt) har yoga en stor effekt på din evne til at fokusere og tænke klart. Hvorfor er det vigtigt? Fordi det er i hovedet, det hele foregår. Det er dit sind, der afgør, om du formår at tage din træning og din performance til næste niveau. Hvis ikke du har klarhed, fokus og mental styrke, opnår du aldrig det maksimale af, hvad du fysisk er i stand til.
Spiller du fodbold, løber, spiller badminton eller en helt fjerde sportsgren. Og er du klar til at supplere din træning med yoga. Så kig nærmere på vores tema 'Yoga for sportsfolk'. Her har vi samlet alle vores yogavideoer og yogaforløb, der forebygger sportsskader ved at styrke, stabilisere, smidiggøre og mobilisere (måske) stive sportskroppe.
Prøv fx. vores forløb 'Skadesforebyggelse til sportsfolk' eller 'Yoga for løbere'.