Nærende Vinter-Yin (livestream fra d 2/2 2021)
I vinteren befinder vi os i den dybeste yin tid på hele året. Det er vandelementet, der er dominerende og nyre-urinblære-energibanerne. I disse Vinter Yin livestream klasser kommer vi igennem forskellige sekvenser med fokus på at balancere og stimulere vandelementet og yin-energien.
OBS: Denne video er en livestreamsekvens sendt d 2. februar 2021. Vær opmærksom på, at formatet på livestreams er lidt anderledes end på vores forudproduceret videoer, og at teknikken kan drille hist og her.
Udover at være et helt utroligt rart menneske er Anne det, man vil kalde en yoga-evergreen. Yogaen har været en del af Annes liv, siden hun første gang stødte på den i 1999. Anne har gennem årene prøvet mange forskellige former for yoga og har ligeledes adskillige yogauddannelser bag sig bl.a. inden for astanga, vinyasa, gravidyoga og yinyoga. Anne brænder især for at undervise i yin yoga, da hun er optaget af dens afstressende effekt.
Anne er forfatter til bogen Yoga mod stress og er desuden uddannet stresscoach og mindfulness instruktør og har specialiseret sig i stresshåndtering gennem yoga, mindfulness og pranayama (vejrtrækningsøvelser), hvilket også afspejler sig i hendes yogaundervisning. Hun har selv haft stress tæt inde på livet, og her har yoga, mindfulness og kærlig selvpleje hjulpet hende med at komme på ret køl igen.
Anne tilbyder desuden to yogauddannelser: 'Yoga mod stress' og 'Yin yoga'.
Mangler du en yogamåtte, en yogabolster, en blok eller andet udstyr til din praksis? På YogaStream Shop finder du det lækreste yogatøj og yogaudstyr, og som medlem af YogaStream får du 25% rabat på det hele. Se mere her